Resiliens i ledelse = Robuste ledere under forandringer
Hvorfor er netop robusthed i ledelse blevet så interessant? Vi lever under et effektiviseringsparadigme: Ledelsesmantraet går på, at væksten skal opretholdes ved at effektivisere systemet. Arbejdskraften skal udnyttes mere effektivt, lean processer indføres på stribe, organisationsændringer foretages kontinuerligt og digitalisering rulles ud. Ja kort sagt alle arbejdspladser oplever at være i forandring. Ledere oplever stigende krav både fra deres chefer, kollegaer, kunder og ikke mindst fra sig selv. Ofte bliver det ene projekt ikke erstattet af et andet, men snarere suppleret af et eller flere samtidige projekter. Forandring er blevet det nye faste vilkår – det er ikke til diskussion. Forandringer vælter ind over os, og de sker, om vi vil dem eller ej – kontinuerligt og med stor hastighed. Resultatet er, at de fleste ledere oplever et stigende pres, og det er ofte forklaringen på, hvorfor mange ledere oplever en indre frustration, nogle går ned med stress, hvorfor samarbejdet halter, hvorfor deadline skrider, hvorfor medarbejdertilfredsheden daler osv. Løsningen er ikke at modsætte os forandringer og effektiviseringer, men derimod at skabe en modpol for at opnå en bedre balance. Det sker ved at udvikle resiliens blandt ledere og medarbejdere. De fleste vil sige, at dét ord ikke findes på dansk. Men psykologerne kender det. Resiliens handler i psykologisk forstand om menneskers evne til at overvinde belastninger og risikofaktorer i livet, og er en særlig cocktail af robusthed, agilitet og fleksibilitet på én og samme tid. På dansk vælger vi at kalde det for robusthed. Den gode nyhed er, at robusthed kan trænes og udvikles! Robusthed i ledelse? Når vi taler om robusthed i ledelse er det komplekst, for det indebærer både evnen til at håndtere pres og større udfordringer succesfuldt hos sig selv, og samtidig at kunne sikre gunstige vilkår for forandringsparathed og robusthed hos medarbejdere i en turbulent verden. Dertil handler det om evnen til at holde ud og tilpasse sig, når tingene går skævt, både for ledere og medarbejdere. At lede en virksomhed eller en gruppe medarbejdere gennem kriser og store forandringer under omskiftelige vilkår, viser sig for mange ledere at være en langt sværere opgave end først antaget og ofte med store menneskelige konsekvenser til følge. Mens nogle ledere oplever at komme personligt styrket ud efter store forandringer eller kriser, bliver andre mere sårbare, og nogle ledere bliver direkte stress ramte. Det betyder, at et væsentligt spørgsmål presser sig på – et spørgsmål som den professionelle ledere er nød til at stille sig selv: Hvordan kan jeg som leder agere, bidrage og udvikle mig i en organisation fuld af forandring og turbulens uden, at hverken jeg eller mine medarbejdere bliver presset ud over kanten? Klik her og se hvordan vi kan øge din resiliens |
RESILIENS ER EN COCKTAIL AF ROBUSTHED, AGILITET OG FLEKSIBILITET DEN GODE NYHED ER AT RESILIENS KAN TRÆNES! |